En del af Landsbyordningen Duetten
Børnehaven Fjellerad er en del af Landsbyordningen Duetten, som er en af 9 landsbyordninger i Aalborg Kommune. Børnehaven har fælles ledelse med skolen, og det betyder, at vi er en del af Aalborg Kommunes skolevæsen.
Børnehaven ligger fysisk på samme matrikel som skolen, hvilket er til gavn for børnene. De opbygger et stort kendskab til skolen og dens personale. Strukturen med børnehave og skole ”under samme tag” giver optimale muligheder for at fastholde fokus på barnets liv fra 3 år til 12 år. Der er mange fordele ved at være beliggende på skolen, ikke mindst overgangen fra børnehave til skole.
Skolebørnene har samme legearealer som børnehavebørnene, hvilket gør at børnehavebørnene kender og har dannet venskaber med de større børn inden skolestart. Det giver gennemsigtighed og sammenhæng i børnenes liv.
I børnehaven har vi adgang til mange forskellige legemiljøer, som giver mulighed for fordybelse. Landsbyordningen Duetten ligger i naturskønne omgivelser med kort afstand til skov, å og bydam. Vi har gode udendørs omgivelser; en stor legeplads med mulighed for at lege i hæk og krat, her er der masser af motoriske udfoldelsesmuligheder. Vi har en lille skov (skoleskoven) med bålhytte, en multibane og en asfalteret skolegård, hvor der er mulighed for at køre på cykler med mere.
Antal børn i børnehaven
Børnehaven er normeret til 35 børn.
På nuværende tidspunkt har vi et gennemsnit på 20-30 børn, og vi arbejder aldersintegreret på tværs af alder.
Vi har to stuer:
- Stjernestuen
- Solstuen
Åbningstid i Børnehaven Fjellerad
- Mandag til torsdag klokken 6.15 til 17.00
- Fredag klokken 6.15 til 16.30
Der er fælles morgenåbning med DUS indtil klokken 7.15 i børnehaven.
Personalet i børnehaven møder klokken 6.15.
En pædagog fra DUS møder klokken 7.15.
Mulighed for morgenmad
Det er muligt at spise morgenmad i tidsrummet klokken 6.15 til 8.00. Vi tilbyder havregryn og havrefras med rosiner.
Lukkedage
I samarbejde med skolebestyrelsen er det besluttet, at børnehaven holder lukket i uge 29-30 i sommerferien og mellem jul og nytår.
De dage børnehaven har lukket, er der sampasning med andre dagtilbud.
Adresse Børnehaven Fjellerad
Hålsvej 4
9260 Gistrup
Kontakt Børnehaven Fjellerad
Telefon: 99 31 93 21